klimaets beskyttere - unge klimaaktivister tager bladet fra munden

projektstiller

IWGIA

Tema

Naturbevarelse, bæredygtig livsstil og respekt for klodens naturressourcer sættes i centrum, når unge oprindelige klimaktivister tager bladet fra munden, trods farer for vold og kriminalisering, for at vise omverdenen deres værd i klimakampen.

Hvor

Thailand

& malaysia

resume

Oprindelige folk udgør 6% af verdens befolkning men beskytter med livets som indsats næsten en fjerdedel(!) af den globale landoverflade fx. tropiske skove og andre unikke øko-systemer vitale for bevarelsen af biodiversiteten. Trods respekten for naturen og en unik bæredygtig livsstil, er oprindelige folks viden og praksis gennem tiden blevet nedgjort som værdiløs, uvidenskabelig, tilbagestående og sågar ødelæggende.

 

I nyere tid er dette narrativ blevet udfordret af bl.a. stærke oprindelige miljøforkæmpere, der trodser vold og diskrimination for at forsvare naturen. Projektet vil styrke unge oprindelige klimaaktivister i Thailand og Malaysia i klimakampen.

Baggrund 

 

1. Unge oprindelige miljøforkæmpere – hvem er de og hvad er problemet?

Miljøforkæmpere er personer eller grupper, der beskytter naturen og protesterer imod uretfærdig og ikke-bæredygtig brug af klodens naturressourcer. FN har I 2019 officielt anerkendt den vitale rolle miljøforkæmpere spiller i kampen mod klimaforandringer, og i forsvaret af en bæredygtig brug af klodens naturressourcer. Særligt de unge verden over, er engagerede i kampen for at beskytte kloden under banneret ’Fridays for future’ med Gretha Thunberg i spidsen. Disse unge er vores allesammens håb for at kloden vil bestå til de kommende generationer.  Oprindelige miljøforkæmpere er vigtige aktører i denne globale bevægelse. Faktisk bygger oprindelige folks filosofi på den tankegang, at kloden blot er til låns fra de kommende generationer – sådan har de levet igennem hundredvis af år.

 

De oprindelige miljøforkæmpere betaler dog ofte en dyr pris for deres kamp. Det dokumenteres hvert år, hvordan miljøforkæmpere slås ihjel – en tendens der kun har været opadgående igennem de sidste 15 år. Klimaaktivisterne er ikke blot truede på livet, men møder også andre former for fysisk og psykisk vold, stigmatisering, diskriminering og beskyldes for at være bagstræberiske eller sågar terrorister.

Det er således yderst presserende, at unge oprindelige klimaaktivister får opbakning til kampen, og bliver bedre til at beskytte sig selv.

2. Udfordringer for miljøforkæmpere i Malaysia

I Malaysia udgør den oprindelige befolkning cirka 13% af de 31 mio. indbyggere. De fleste lever på Borneo, og det er også her (på øen Sabah), at projektets målgruppe findes. Målgruppen er de unge oprindelige folk, der er aktivt engagerede i deres lokalmiljø for at beskytte naturen. Den jord de oprindelige folk har levet af og på gennem generationer er af særlig kulturel og spirituel betydning for dem. Samtidig udgør den deres levebrød. Siden 1970’erne er deres jordrettigheder krænkede af storstilede kommercielle projekter, hvor skovene ryddes, floderne dæmmes op, og de oprindelige folk lades tilbage uden noget.

3. Udfordringer for klimaaktivister i Thailand

I Thailand er der mere end 35 oprindelige folk – de udgør tilsammen ca. 5 millioner mennesker (7,2%). Ligesom i Malaysia har de oprindelige folk i Thailand en lang tradition for at leve bæredygtigt på deres jord. Deres største udfordringer er, at deres levevis ikke anerkendes som værende bæredygtig. I stedet beskyldes de fejlagtigt for at ødelægge skovene, de altid har levet i. Mange steder er skovene blevet omdannet til nationalparker, og de oprindelige folk smidt på porten. Resultatet er, at de mister deres identitet som oprindelige folk, deres levebrød og værdighed. Dem, der vover at kritiserer regeringen, risikerer at gøre det med livet som indsats.

 

Oprindelige folk er ikke en ensartet gruppe, hverken i Thailand eller Malaysia. De udgør alt fra højtuddannede, urbane borgere til jæger-samlere, der lever dybt inde i skovene. Fælles for dem er, at deres identitet og bæredygtige livsstil trues af kommercielle interesser som f.eks. palmeolieproduktion, og af en misforstået ide om, at de oprindelige folk ødelægger naturen i nationalparker og reservater, hvor de i virkeligheden har levet bæredygtigt gennem generationer.

PROJEKTIDÉ OG HOVEDAKTIVITETER

Oprindelige folks livsstil, viden og praksis er gennem tiden blevet nedgjort som værdiløs, uvidenskabelig, tilbagestående og sågar ødelæggende. I forvejen befinder oprindelige folk sig nederst i det sociale og magtmæssige hierarki og repræsenteres som tilbagestående, ’vilde’ og uuddannede. De marginaliseres pga. deres anderledes sprog, kultur, religion, udseende og levevis. Udfordringerne for oprindelige miljøforkæmpere er mange og alvorlige; deres jord bliver taget for at blive brugt til kommercielle projekter, eller erklæres for naturreservater og nationalparker. De bliver ikke spurgt eller informeret, og tilbydes ikke noget alternativ. De sættes simpelthen på porten. De, der tager bladet fra munden udsættes ofte for overgreb, vold og drab. 

 

Der er med andre ord et kæmpe behov for at støtte unges lederskab i klimakampen, så de kan vise os vejen til, og fortsat kæmpe for en bæredygtig livsform, der udfordrer hvordan vi lige nu driver rovdrift på de sparsomme naturressourcer.

 

Projektet vil fremhæve oprindelige folks vigtige bidrag til klimakampen, og til beskyttelsen af de resterende naturressourcer og biodiversitet og derigennem bidrage til at genoprette oprindelige unges stolthed og værdighed. Gennem etableringen af en klimaaktivistuddannelse vil 250 unge oprindelige miljøforkæmpere opnå viden og kapacitet indenfor:

 

  1. Udvikling og implementering af kampagneaktiviteter, der fremhæver oprindelige folks vigtige viden, praksis og bidrag til klimakampen.

  2. Produktion af forskellige dokumentationsprodukter (video, podcast, artikler, SoMe kampagner, billeder), der viser oprindelige folks positive praksis og viden, samt de menneskerettighedskrænkelser de oplever, når de forsvarer deres territorier.

  3. Øge de unges bevidsthed om oprindelige folks rettigheder og de nationale og internationale mekanismer, de kan gøre brug af, for at styrke deres kamp.

  4. Udvikling og implementering af strategier for fortalervirksomhed og lobbyarbejde for at fremme respekten for deres rettigheder, både overfor den bredere befolkning og overfor lokale, nationale og internationale beslutningstagere.

  5. Viden og strategier for bedre beskyttelse af sig selv og deres gruppe mod overgreb i rettighedsarbejdet.

  6. Mobilisering og ledelse af deres lokalsamfund.

 

Projektet styrker gennem denne klimaaktivistuddannelse de oprindelige unges position i den globale klimabevægelse, booster deres selvværd, og øger mulighederne for at forblive i deres lokalsamfund, hvor de kan bidrage til at deres bæredygtige livsstil fortsætter i de kommende generationer.

 

Som en del af klimaaktivistuddannelsen vil de unge få mulighed for at deltage i mentorforløb, som vi kalder ’Ground Zero Fellowships’. Her indgår unge fra konflikternes hot-spots i træningsforløb med erfarne ledere fra deres eget miljø, hvor de lærer at mobilisere deres samfund, lærer det politiske spil og strategier for protestaktioner. De mere erfarne ledere kan på den anden side lære af de unge, hvordan man formidler de positive og unikke aspekter oprindelige folks livsstil til et bredere publikum, og hvordan man kan bruge film og sociale medier i kampagnearbejdet.

 

Ud over online kampagner, vil de arrangere talks, kreative kampagner og filmvisninger på f.eks. universiteter, kulturinstitutioner, på markeder eller andre offentlige pladser, hvor folk mødes. Kampagnerne skal bidrage til at gøre det bredere samfund opmærksomme på de positive bidrag oprindelige unge bringer til klimakampen.

 

Klimaaktivistuddannelsen vil desuden indeholde to ungdoms-camps, hvor de unge fra Thailand og Malaysia mødes, udveksler viden og erfaringer, får træning der styrker deres forståelse af deres rettigheder, laver fælles kampagner og strategier for fortalervirksomhed. Den ene camp vil foregå i Thailand i en ’rollemodel-landsby’, hvor oprindelige unge har vendt op og ned på deres selvforståelse, taget handling i egen hånd, og har formået at gøre deres landsby til et læringscentrum, hvor studerende, videnskabsfolk, landmænd, kokke og mange andre kommer for at lære af deres unikke viden indenfor økologisk produktion, jobskabelse, mobilisering af deres samfund, samt forvalterskab af deres ressourcer. Den anden camp finder sted i Malaysia, hvor IWGIAs partner gennem mange år har arbejdet på at uddanne unge ’community leaders’, og de unge har nu taget initiativ til at formulere protokoller, der beskriver deres unikke viden og praksis, og som definerer hvordan, de ønsker at interagere med udefrakommende i deres landsbyer. Det har skabt en unik sammenhængskraft, som gør deres modstand mod udefrakommende trusler stærkere end andre steder. Ungdoms-camp læringen tages med tilbage, og reproduceres i det omfang, det lader sig gøre lokalt.

 

Projektet vil gennem video-dokumentation og erfaringsudvekslinger mellem de to eksempler på ’best practices’ inspirere andre oprindelige klimaforkæmpere i Asien til at tage bladet fra munden, og tage kampen op. Dette sker bl.a. via IWGIAs regionale partner, der i 2019 etablerede en regional platform for oprindelige unge med 45 oprindelige unge fra Nepal, Bangladesh, Indien, Myanmar, Thailand, Laos, Vietnam, Cambodja, Malaysia Filippinerne. Som opfølgning på klimaaktivistuddannelsen, og for at sikre bæredygtigheden af projektet, er tanken, at de unge kommer til at indgå aktivt i den regionale ungdomsplatform, hvor de fortsat vil kunne mødes, lære nyt og sammen styrke deres aktivisme  og deres stemme i den regionale og globale klimakamp. 

OPERATIOn DAGSVÆRKS projektkrav

 

Uddannelse

En forudsætning for at unge sætter sig imod forhold, der krænker deres rettigheder, er at de kender deres rettigheder og ved hvordan man påberåber sig dem. 

Projektet vil give unge en klimaaktivistuddannelse, der 1) giver indsigt i deres rettigheder 2) lærer dem at dokumentere krænkelser og finde information og 3) hjælper dem med at finde strategier til at beskytte sig selv og deres lokalsamfund. 

En vigtig komponent i projektet er træning i produktion af kampagnematerialer som f.eks. videoer, fotoessays, podcasts, SoMe kampagner hvor de unge lærer at dokumentere både de overgreb, de oplever og deres egen livsstils bidrag til klimakampen.

 

Lokal forankring

To lokale og en regional partnerorganisation vil have hovedansvaret for at gennemføre projektet: PACOS Trust i Malaysia er en græsrodsorganisation, der arbejder med at styrke lokale grupper til at kæmpe for deres rettigheder som oprindelige folk. IMPECT i Thailand er en paraplyorganisation, der arbejder for at fremme læring, der bygger på oprindelige folks egen viden og kultur. AIPP er en regional organisation med medlemmer i hele Asien. AIPP har etableret en platform for oprindelige unge i Asien, hvor de går sammen om at kæmpe for deres rettigheder. IWGIA har siden 1990’erne samarbejdet med og støttet projekter implementeret af partnerne.

 

Fortalervirksomhed

Et vigtigt led i effektivt lobbyarbejde er systematisk dokumentation af konkrete overgreb, der finder sted, såvel som af den viden og praksis, der bidrager positivt til klimakampen. De unge klimaforkæmpere bruger deres træning i produktion af kampagnemateriale til at informere og lægge pres på myndighederne, blandt andet igennem lokale og internationale medier, SoMe, etc. til at sætte en stopper for overgrebene og overholde menneskerettighederne.

 

Minoriteter og sårbare grupper 

Oprindelige folk er nogle af de mest marginaliserede grupper i verden. De udgør 5% af klodens befolkning, men 15% af de allerfattigste. De unge oprindelige folk og deres egne organisationer og samfund er målgruppen for projektet. Vi håber at være med til at genoprette deres selvtillid og tro på, at de har noget vigtigt at bidrage med i verden, og ikke blot skal behandles som andenrangsborgere, der er i vejen for udviklingen. Der vil være fokus på at inddrage piger i klimaaktivistuddannelsen, for derved at bidrage til ligestilling i piger og drenges muligheder.

 

Bæredygtighed 

Projektet har bæredygtighed som omdrejningspunkt på flere planer; hele projektideen går ud på at fremme en bæredygtig brug af klodens naturressourcer. Desuden er projektets langsigtede effekt at opbygge kapacitet og klæde de unge på til at tage udfordringer op, der truer deres livsgrundlag og identitet som oprindelige folk i en global verden. Ved at styrke kapaciteten såvel som netværk og solidaritet på tværs af grænser, er der større sandsynlighed for, at deres kampagner og lobbyvirksomhed kommer til at bære frugt langt ind i fremtiden. 

Unge oprindelige klimaaktivister fra flere lande i Asien, er til en ungdomstræning i Thailand. De er i gang med en leg, hvor de undersøger alle mulige forskelligheder, de har i deres liv, men hvordan alting og alle alligevel er forbundne.

IWGIA_Thailand 1.jpg

Her ser vi en af de unge klimaforkæmpere i Malaysia i gang med at diskutere udfordringerne med repræsentanter fra landsbyen. Sammen kommer de op med en strategi for at tackle deres udfordringer bedst muligt.

IWGIA_Malaysia 1.jpg

En af de ældre oprindelige folk fra Ton-Kla i Thailand er ved at fortælle unge oprindelige folk, hvordan de bruger skoven og dens ressourcer på en respektfuld og bæredygtig måde.

Oprindelige folks klimaaktivister fra Malaysia er her ude på en fact-finding mission, for at dokumentere hvordan en virksomhed ødelægger naturen i deres territorie, uden de er blevet hørt.

IWGIA_Malaysia 2.jpg

INDIKATIVT BUDGET

Budget (dkk)

%

1. Hovedaktiviteter

2.915.000

84%

Klimaaktivist uddannelse

Opbygning af solidaritet og netværk på tværs af grænser

Fortalervirksomhed

1.000.000

1.280.000

635.000

29%

37%

18%

2. lokal drift

45.000

1%

3. Evaluering og Monitorering

277.000

8%

4. Projektudgifter i alt

3.237.000

92%

5. Revision

37.000

1%

6. Adminstration i Danmark

226.000

7%

7. Total

3.500.000

100%